Charlotte Velling

Krop i balance med Akupunktur

Akupunktur

Akupunktur er kinesernes gamle lægekunst og går mere end 4000 år tilbage. Akupunktur er en helhedsorienteret behandlingsform, der genopretter energibalancen. I kroppen løber der energi i vores meridiansystem. Meridianerne er et stort netværk, der løber på samme måde som kredsløbet. Så længe energien flyder frit, er kroppen sund og rask. Når der opstår stagnation et sted, kan der opstå smerter og sygdom. Ved isætning af nåle i særlige punkter på meridianerne kan stagnationen brydes, således energien igen kan flyde frit. Meridianerne er forbundet med nerver og organer, og punkterne sætter en nænsom og naturlig selvhelbredelse i gang.

Akupunkturen har gennem mange år verden over vist flotte resultater på en lang række lidelser og sygsomme. I 1979 blev akupunktur officielt anerkendt som behandlingsform af Verdenssundhedsorganisationen WHO.

“Hvis der opstår ubalance i en del af kroppen, påvirkes hele kroppen. Det er derfor vigtigt at styrke hele kroppen til selvhelbredelse.”

WHO har udarbejdet en liste over de lidelser, hvor akupunktur er særlig effektiv, heraf fremgår blandt andet:

Rapporten fra WHO konkluderer endvidere at sygdomme, der ikke er nævnt i rapporten meget vel kan behandles effektivt med akupunktur. Behandlingen er også effektiv ved stress, nedtrykthed, depression, dårlig søvn og udmattelse.

Hvordan foregår en akupunkturbehandling?

Jeg starter med at spørge ind til dine symptomer for at kunne stille en diagnose. I kinesisk medicin bruges også både puls- og tungediagnose til at sammensætte en behandling.

Behandlingen foregår liggende på en behagelig briks, og der placeres små tynde nåle forskellige steder på kroppen, alt efter diagnose. Nålene virker som små antenner, der trækker energien hen, hvor der er behov. Det gør ikke ondt at ligge med nålene, men ofte kan du fornemme lidt snurren, prikken eller varme i området. Selve behandlingen varer typisk fra 30 til 45 min.

Når du modtager akupunktur kan du opleve forskellige reaktioner. De typiske oplevelser er bedre søvn og du føler dig mere udhvilet, både psykisk og fysisk. Din udrensningsorganer aktiveres, så mange vil opleve øget vandladning, hyppigere toiletbesøg, næse og bronkier udrenser og svedsekretionen øges. Reaktionerne er tegn på at din krop tager imod behandlingerne.

Det er meget forskelligt hvor mange behandlinger der skal til. Nogle har brug for 2 – 3 behandlinger og andre op til 10 – 12 behandlinger. Ofte er der en sammenhæng mellem, hvor længe man har gået med problemet, og hvor mange behandlinger der skal til, og om det er kronisk eller akut.

Akupunktør Charlotte Velling

Jeg er RAB uddannet Akupunktør fra Akupunktur-Skolen hos Pons ved Læge og Akupunktør Kjeld Bruun-Jensen. Akupunktører har en holistisk tilgang til behandling. Hvis der opstår ubalance i en del af kroppen, påvirkes hele kroppen. Det er derfor vigtigt at styrke hele kroppen til selvhelbredelse. Det betyder, at vi finder årsagen til symptomer eller sygdomme og sammensætter ud fra det et behandlingsforløb. I et sådant forløb vil jeg også guide dig i gode kostvaner, vitaminer, mineraler og evt. homøopati.

RAB - Registreret Alternativ Behandler